Ishøj Teater underholder årligt op mod 55.000 børn, men kvaliteten af det teater, de leverer, er for dårligt. Derfor får Ishøj Kommune fra 1. januar ikke den refusion på omkring 40 procent fra staten, som de får i dag. Teateret modtager i dag omkring 2,5 millioner kroner i støtte om året. Pengene kommer direkte fra kommunen, som selv bidrager med 1,5 millioner selv, mens resten – omkring en million – bliver refunderet fra staten. LÆS OGSÅPer Stig skal redegøre for teaterbesparelser »Gennem 45 år har Ishøj Teater spillet for omkring to millioner børn, så det er klart det børneteater i Danmark med flest tilskuere«, siger Henrik Olsen, der er socialdemokratisk kulturudvalgsformand i Ishøj Kommune. Samtidig er han formand for Ishøj Teater. Han vil ikke gå ind i diskussionen om, hvorvidt Ishøj Teater har produceret for dårlige forestillinger, men konstaterer, at »egnsteaterkonsulenterne har ment, at vi skulle blive mere professionelle«. Familieforetagende Ishøj Teater er i høj grad et familieforetagende med Tonny og Jytte Lyngbirk ved roret. De stiftede teateret i 1965, og Jytte Lyngbirk fungerer i dag som konstitueret teaterleder.

Hun mener ikke, man altid kan komme og påstå, at noget er dårligt rent kunstnerisk. I sidste ende er det ifølge hende bare et spørgsmål om smag. »De henviser til vores kunstneriske niveau, men så kan jeg kun pege på belægningen gennem 45 år. Det eneste, vi er sikre på lige nu, er, at kommunen gerne vil beholde os«, siger Jytte Lyngbirk. Hun fortæller, at teateret allerede er gået i gang med at rette op på de kritikpunkter, egnsteaterkonsulenterne har skrevet i deres over 20 sider lange rapport om teateret, som opfordrer Statens Kunstråds Scenekunstudvalg til ikke at forlænge refusionen for Ishøj Kommune fra 1. januar 2012. »Savner rum« I rapporten lyder det, at »forestillingerne savner rum til publikums egen stillingtagen og den nødvendige udfordring af publikum, der giver forestillingerne en samfundsrelevans ud over den underholdende og positive tilgang, forestillingerne møder sit publikum med«, men at der er håb forude, »såfremt teatret bliver kvalificeret med kunstneriske kræfter, som fagligt set er kompetente og har energien og vilje til at skabe et visionært repertoire«.