Det Kongelige Teater har i en intern undersøgelse, som Kulturen på TV 2 News har fået aktindsigt i, spurgt balletkompagniet, om der er problemer med mobning, og her svarer 26 ud af 84 dansere ja.
Det betyder, at 31 procent af danserne har været udsat for mobning det seneste år. Det gør problemet markant større end på det resterende arbejdsmarked. Ifølge en rapport fra Det Nationale ForskningsCenter for Arbejdsmiljø har 6,7 procent af den arbejdende befolkning været udsat for mobning.




























