Bliver Mathilde danmarks-mester i poetry slam?

Lyt til artiklen

Hvorfor slammer du? »Det er en fed måde at skrive på. En tekst, der fungerer på papiret, kan lyde åndssvag, når man siger den højt. I slam skal man arbejde med rytme, med opremsninger, bogstavrim og andre former for rim. Man skal nørde rigtig meget med oplæsningen, fordi ens performance har stor betydning i forhold til publikum. Og det er sjovt«. Hvad slammer du om? »Mest om at være mig, om mit liv, om at være forelsket. Men lige nu arbejder jeg på en tekst om salt – altså natriumklorid – og drømme. Det er fedt at skrive om drømme, for det er smukt og stort, og så har jeg puttet det i en ramme, som er tør og kemisk, saltet. Det kommer til at virke godt som performance«. Hvorfor lige salt? »Salt er et ord, der ligger godt på tungen. Og så blev jeg inspireret af en sætning, jeg læste på Wikipedia: »At mange salte ser hvide ud, skyldes urenheder og lysets brydning«. Den danske Wikipedia er meget lidt akademisk, og nogle gange støder man på brudte sætninger, som næsten er poesi, og som sætter noget i gang. Det var tilfældet med salt«. Hvordan vinder man et slam? »Det er umuligt at forudsige! Publikum skifter jo, og det, der virker den ene aften, virker ikke den næste. Nogle gange reagerer folk også stærkere på, hvem der er en god performer, end hvem der har den bedste poesi«.

SE OGSÅ IBYENS SLAM-GENERATOR

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her