Den lille Kasper, der sad på drengeværelset hjemme i København K, var en ret ensom dreng, der havde svært ved at udtrykke sine følelser og kommunikere med sine jævnaldrende.
Nemt ved at bruge hovedet, men det med følelserne var meget svært. Jeg havde nemmere ved at være sammen med voksne. At sige som tiårig, at jeg ville være operainstruktør, var noget, jeg kunne imponere dem med.






























