En torsdag aften i januar i Moskva. Det er næsten midnat. Balletchefen for den berømmede og berygtede Bolsjoj-ballet, Sergej Filin, står ved sin gadedør i vintermørket og fumler med nøglerne, da en ukendt mand råber ham an. Filin vender sig mod manden, ser, at han er maskeret, og forsøger at flygte. Den maskerede mand sætter efter balletchefen, løber forbi ham, vender sig om og kaster indholdet af en glasbøtte i hans ansigt. Det er svovlsyre. Gerningsmanden flygter, mens Filin synker sammen. Resultatet af overfaldet er tredjegradsforbrændinger i ansigt og øjne, og der kan, siger lægerne på det belgiske hospital, hvor balletchefen efterfølgende blev indlagt, gå op til et halvt år, før han er kommet sig helt. Det er endnu ikke til at sige, hvordan hans ansigt til den tid vil tage sig ud.
Åbent fjendskab Dagen efter overfaldet ringer en journalist fra dagbladet Moskovskij Komsomolets til en mand ved navn Nikolaj Tsiskaridse. Han er solodanser ved Bolsjoj, en af de absolut største, og det er ingen tilfældighed, at det lige er ham, journalisten ringer til. Danseren, der har kaldt sig selv den største og bedste af sin slags i verden, har aldrig lagt skjul på det fjendskab, der trives mellem ham og Sergej Filin, og mistanken kredser derfor hurtigt om ham. LÆS OGSÅBalletchef angrebet med syre af ukendt gerningsmand Tsiskaridse nærmest tilbedes af sine mere eller mindre fanatiske fans, og han har især aldrig lagt skjul på, at han mener, han ville være en langt bedre balletchef end Filin. Balletchefen har svaret igen, blandt andet ved at tvinge stjernen til at danse 'Nøddeknækkeren' nytårsaften - på hans fødselsdag. »Alt det rager ikke mig« Det internationale balletmiljø og journalisten selv overraskes over Tsiskaridses reaktion på overfaldet: »Nikolaj, De gætter sikkert, hvorfor vi ringer - det drejer sig om Filin ...«, siger journalisten i telefonen. »Hvad har det med mig at gøre?«, svarer Tsiskaridse. »Folk begynder at pege fingre og tale om kampen om posten ...«. »Alt det rager ikke mig. Allerede i nat blev jeg ringet op af et eller andet journalistpigebarn, og da jeg spurgte hende: »Hvorfor ringer I til mig?«, svarede hun: »Pressesekretæren på Bolsjoj, Katerina Novikova, sagde, jeg skulle ringe til Dem««.
Afhørt som vidne Interviewet fortsætter, uden at Tsiskaridse fordømmer overfaldet, endsige udtrykker sympati for Sergej Filin. Få dage efter kommer han dog på andre tanker og siger til den engelske avis The Guardian, at han intet har haft med angrebet at gøre, og at han selvfølgelig synes, det er en tragedie. Politiet har senere afhørt Tsiskaridse, men etaten har understreget, at det var som vidne, ikke som mistænkt. Imens danser Bolsjoj-balletten videre, som den har gjort det siden 1776. På trods af syreangreb og på trods af at kompagniets omkring 250 dansere er uden leder, fortsætter de med at opføre balletten 'La Bajadère'. Sergej Filin sender, liggende med hovedet fuldkommen indpakket i gaze, sine noter. The show must go on. Som man siger.
Strid om udviklingen For Bolsjoj-balletten er vant til ballade, vant til intriger og til interne problemer blandt de magtfulde, forfængelige og evigt selvglade direktører for det hele. Kampen mellem fraktionerne dækker over personlige ambitioner, men også over en strid om, hvilken retning balletten skal bevæge sig i. Skal et af verdens absolut bedste kompagnier søge mod et mere moderne udtryk, eller skal det søge mod det traditionelle? Sergej Fillin tilhører den moderne fløj og har gennem den seneste tid, også før han blev angrebet med svovlsyre, mærket til magtkampen, som ifølge kendere af det russiske kulturliv er hårdere, end de fleste lægmænd nok ville tænke og tro. Afviste bodyguard I den seneste tid er hans e-mail- og Facebookkonti blevet hacket, han har modtaget trusler på telefon, og hans bil er blevet vandaliseret. Filins største brøde, mener mange, var, da han ansatte David Hallberg som den første amerikanske solodanser på Bolsjoj. Nogensinde. Balletchefen fik tilbudt en bodyguard, men afviste med ord om, at han ikke kunne forestille sig, at hans fjender nogensinde ville ty til fysisk vold. Ironien er til at føle på. At sidde i en chefstilling ved Bolsjoj-balletten har i det hele taget aldrig været for sarte sjæle. Boris Akimov, der var balletchef mellem 2000 og 2003, er blevet citeret for, at også han oplevede chikane, og hans efterfølger, Aleksej Ratmanskij, der nu er koreograf ved American Ballet Theatre i New York, skrev efter overfaldet på Filin følgende på sin Facebookprofil: »Angrebet på Sergej Filin var ikke en ulykke. Bolsjoj-teatret har mange sygdomme (...) halvt forrykte fanatikere, der er klar til at skære halsen over på enhver af deres idolers rivaler (...) løgne og skandaløse interview i pressen. Dette er en gigantisk snebold, og den stammer fra kollapset af teateretik ved Bolsjoj og blandt enkeltindivider. Det er det virkelige problem for dette store teater«.
Gylden periode Ratmanskij, som blandt andet har været på Den Kongelige Ballet i Danmark, vendte i 2004 tilbage til Rusland som balletchef på Bolsjoj efter i årevis at have arbejdet i udlandet, og for iagttagere kunne hans regeringstid på balletten i Moskva, blot ganske få stenkast fra Kreml, ses som en gylden periode. Balletchefen revitaliserede repertoiret, fremelskede flere unge stjerner og modtog flere priser for sit arbejde. Men de altid energiske fraktioner ved balletten, især dem, der søgte det traditionelle, det nostalgiske, tvang ham til sidst ud, har han sagt i et interview med The Guardian, og i sidste ende var det endda ikke kun balletpolitik, der gjorde, at han forlod Bolsjoj. Han følte, at Moskva ikke længere var sikker for ham og hans familie at bo i.
Stormfuldt hverv Allerede i 1990'erne var der konflikter på Bolsjoj. I 94 var de så store, at sæsonen (den 219.) måtte udsættes næsten tre uger, og da den endelig kom i gang, rapporterede ugeavisen Argumentij i Faktij, var stemningen mat, mens berømthederne holdt sig væk fra logerne. Teatrets tre mest magtfulde mænd, generaldirektøren, Vladimir Kokokin, chefdirigenten, Aleksandr Lasarev, og balletchefen, Jurij Grigorivitj, var fastlåst i en ubønhørlig magtkamp, som mere konkret stod mellem de traditionelle livstidsansættelser, som Grigorivitj kæmpede for at beholde, og kontraktansættelser. Balletchefen, som havde siddet i stolen siden 1964, tabte, i øvrigt med daværende præsident Boris Jeltsins velsignelse, da han i 1995 sagde op og blev erstattet med Vladimir Valisljev, en tidligere stjernedanser. LÆS OGSÅRussisk politi afhører topdanser efter syreangreb på balletchef Siden da har Bolsjoj-balletten ikke haft den samme balletchef i mere end nogle få år ad gangen. Der er dog intet, der tyder på, at Sergej Filin siger op. Han har, på trods af overfaldet, stadig snor i kompagniet gennem sin assisterende balletchef, Galina Stepanenko, og indtil videre går spekulationerne i Rusland mest på, hvad motivet til overfaldet kan være. Solodanseren Nikolaj Tsiskaridse mener, at bare det at teatrets presseafdeling henviser til ham, når journalister ringer for at få en kommentar umiddelbart efter angrebet, mistænkeliggør ham. Desuden, siger han, har han et alibi for den aften. Tsiskaridse var til samme gallaforestilling, Sergej Filin var gået fra, inden han blev overfaldet, og han mener, at motivet for angrebet skal findes i økonomiske kontroverser eller seksualitet. »Han ved, han står på frontlinjen« Bolsjojs generaldirektør, Anatolij Iksanov, mener dog, at overfaldet skyldes den uendelige konflikt på balletten. »Målet med dette angreb var at underminere teatrets ledelse. Sergej har fortalt mig, at han ved, han står på frontlinjen«, har han sagt til russiske medier. Den udmelding fik Nikolaj Tsiskaridse til endnu en gang at udtale sig. I et interview sagde han, at overfaldet langt overskred de traditionelle Bolsjoj-magtkampe, som er kommet til udtryk i glasskår i balletsko og døde katte på scenen. Disse ting »ville nok aldrig ændre sig«, sagde han, men: »At smide syre i et menneskes ansigt er en forfærdelig handling, som ikke blot ødelægger personens liv, men også tager hans mulighed for et normalt virke, altså synet, væk. Dette er uhyrligt«. Sergej Filin selv har over for en præst tilgivet sin overfaldsmand, som altså stadig ikke er fundet. »Jeg fortalte ham, at jeg tilgiver alle og lader Gud dømme dem, for mennesker er svage«, sagde han i søndags i et interview med russisk tv. »Jeg tilgiver alle, som var involveret i det her. Men hvis vi taler om denne Jord, så har vi jo efterforskere, som sikkert er meget professionelle, og derfor tror jeg også, at vi ganske snart har svarene på nogle af de spørgsmål, du stiller mig nu«.