Hvad nu hvis livet kunne gå den modsatte vej? Fra at være gammel og affældig fik man flere og flere kræfter for til sidst at være jublende ligeglad med alt andet end bare at være til. Hvilken finale: at »blive suget op i mors mave«!
Der er ingen grænser for, hvad seks eksistentielle tumlinger i ’Spørg de voksne’ kan finde på af skæve krumspring for at forsøge at finde en eller anden form for mening med det hele, rynkerne, de manglende kærester eller pigdæk, eller de der lidt for korte ben og mærkelige tilfældigheder, der gør, at man alligevel ikke er blevet Helena Christensen eller Obama.




























