Det er med spænding, hvis ikke snarere højspændt bekymring, at det danske teatermiljø ser frem til denne uges længe ventede udspil fra regeringens teaterudvalg.
Flere teaterfolk, Politiken har talt med, er bange for, at udspillet, nu hvor det endelig kommer, ikke vil føre til nogen reel nytænkning, fordi der ikke er afsat penge til at gennemføre det for, og fordi Det Kongelige Teaters mastodontøkonomi på forhånd har været holdt uden for ’revisionen’.




























