Brian Wind-Hansen underkender ikke sine egne evner som dramatiker. Men han tror alligevel ikke, at han selv ville have fundet på de figurer, som optræder i hans kommende stykke.
Ormeforskeren, festsangspoeten, der samler på røde sten, og de andre karakterer i Aarhus-stykket med postnummer ’Ottetusinde’ er da heller ikke opfundet af ham selv. I stedet har Teatret Svalegangen bedt sine facebookfans om at opfinde og beskrive karaktererne til et drama, der opføres til maj.



























