»Jeg var helt vild med robotter som barn. Hvis du skabte en robot, så kunne du tage alt det der nørdede, der var inde i dit hoved, og give det et fysisk udtryk. Det kunne komme ud i verden, ud til de rigtige mennesker. Det er meget sørgeligt, det her, men jeg tror faktisk, det var det. Robotten var en version af mig, som kunne begå sig i den rigtige verden«.
»Parcelhuset lå i forstæderne sydvest for København. Jeg var sådan en blød, femininiseret dreng i Ishøj, hvorfor jeg måske ikke passede så godt ind. De andre drenge spillede jo fodbold og sloges. Men det var halvfjerdserne, og der var bare nogle værdier, som nok især min mor var eksponent for. Man legede ikke med våbenlegetøj, man opførte sig ordentligt, og man lavede sine lektier. Jeg har nogle gange joket med, at vi ikke måtte slå hjem i Ludo, for det var lidt som at slås«. »Sådan noget med at strikke en bold, håndarbejde, det var jeg rigtig god til. Det var noget, vi i min familie syntes var flot, og det var dejligt, at drenge kunne lave noget kunst og sådan. Om det kan jeg sige: Det vinder dig ingen pigehjerter«.
