Nu melder Mungo Park sig også ind i klubben af revy-fornyere. Midt i juli er der premiere på Mungo Park Revy #01. Mere vovede emner gør sit indtog På sin vis var det 'Det brune punktum' med Hella Joof, Martin Brygmann og Peter Frödin, der rullede den første lille snebold. Trioen anvendte revyens opbygning med korte og længere sketches mellem hinanden krydret med sange med satirisk bid i deres show. Men humoren og teksterne havde et mere skævt og ironisk udtryk end de gængse revyer - og emnerne, der blev taget op egnede sig heller ikke lige til familiehygge efter en dag på Bakken. Analsex var f.eks. et af emnerne, der blev taget op, og et andet indslag var blot Martin Brygman, der valsede rundt i rød damekjole. Og det unge publikum syntes, det var hyleskægt. Jul for begyndere og Kanonhalløj Andre har siden fulgt trop. De sidste fire år har man på det lille teater Faar302 kunnet indtage crazy-cabareten 'Jul for begyndere', som er skabt af et ungt kuld skuespillere og tekstforfattere. Her har emner som mænds besættelse af lesbiske kvinder og 'det tragiske singleliv' været under satirisk behandling. Og i en sommerhus-koloni i Nordsjælland har man kunne grine af Tisvildelejes sommerrevy 'Kanonhalløj'. Her har et all star-hold med bl.a. skuespillerne Mette Horn ('Damen med de blå tænder'), Martin Buch (DR2-satiren 'Normalerweize') og tekstforfattere som Søren Fauli og Line Knutzon haft succes med deres selvironiske, bidende fabuleren over livet omkring de 40. Generelt indbefatter moderniseringen af revy-genren mindre imitation af politikere, men mere fokus på privat- og sexliv. Der er groft sagt mere plads til selvironi og selvudlevering end stereotype tegninger af 'de kendte'. Unge reformerer genren på Mungo Park På Mungo Park er revyholdet snarere omkring de 25 end de 40. Det består nemlig af en række skuespillere, musikere og designere under uddannelse. Det gælder også initiativtager og instruktør Heinrich Christensen, som går på instruktørlinien på Statens Teaterskole. Mungo Park betegner selv forestillingen som en reformation af revygenren. Det sker med en emnebehandling, der gør meget ud af at vise en sags forskellige sider, at intet er sort/hvidt. Og så skal 'falde-på-halen'-komik ikke spille en rolle. Revyen skal være underholdende, men ikke nødvendigvis grinagtig hele vejen igennem. Der skal provokeres, ruskes og udfordres, lover Mungo Park. Årets revy er nummer et i en lang række af sommerrevyer, man kan komme til at opleve i Allerød, håber direktør Martin Lyngbo. Fremover vil teatret hver sommer udnævne en revykonge/-dronning, der får til opgave at sætte en sommerrevy op. Dermed får den lokalt forankrede Lillerød Revy, som med succes har spillet i Allerød i hele 25 år, nu skarp konkurrence.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























