’Hvid tegner sort model’ ligner først velmenende identitetspolitisk budskabsteater, indtil samtalen nulstilles og erstattes af en vision, der på en gang er lige så dystopisk som frigørende. Teater Sort/Hvid har skabt et af efterårets mest tankevækkende forestillinger.
Krænkende og smågenialt:Sort mand trækker bukserne ned og taler om »de hvides verdenssyn«
Manden spilles ikke af Mohamed Ali Osman, for manden er ham og taler om egne erfaringer, forlyder det. Det samme gør Karin Bang Heinemeier som kvinden. Spiller de alligevel roller, er det rollerne som de myter, de hver især repræsenterer og gerne vil løsrive sig fra: Den sorte mand, den hvide kvinde. Foto: Emilia Therese
Sjældent har min opfattelse af et teaterstykke – eller hvad vi nu skal kalde det, man lige nu kan se på Sort/Hvid – taget så stor og uventet en drejning, som tilfældet var med ’Hvid tegner sort model’, der er instrueret af Morten Burian.
Hvad jeg først oplevede som identitetspolitisk teater af en mere forudsigelig og snakkende slags, udviklede sig til dybt sanseligt og fysisk konfronterende teater, der fuldstændig kom til at forvandle det rum, vi havde sat os ind i, og fuldstændig forvandlede publikumskontrakten.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
