Det eneste, jeg rigtig vidste på forhånd, var, at jeg onsdag aften skulle møde op ved skibet ’Illutron’ ude på Refshaleøen, og at det »ville blive vildt«. Her skulle en ung musiker, der hedder Holger Seidelin, men kalder sig Eik – sammen med 40 andre kunstnere – lave en form for interaktiv performance, der vist også skulle være en iscenesat pladerelease.
Og det var næsten det stærkeste tidspunkt på aftenen, da jeg stod og ventede lidt nervøst på at komme ind, og billetdamen stirrede påfaldende mistænksomt på mig, som om forestillingen allerede var i gang – hvilket den også var – gav mig en Mikkeller-sponsor-dåseøl og sendte mig over til kaptajnen, som nok skulle tage mig med videre (men i øvrigt aldrig holdt sit løfte om, at skibet skulle ud at sejle). Nogle andre var blevet bedt om at gå hen til pedellen, der havde uniform på og var malet helt hvid i ansigtet. Her føltes det, som om alt ville kunne ske.
