Man måtte lige sørge for at dukke sig, da dansk teaters enfant terrible Christian Lollike kastede bolde og en skolepiges brugte tampon i hovedet på publikum under sin forestilling ’Skolekomedien’, en farce, der forsøger at rumme alt det ved folkeskolen, der også gør den til et horrorshow.
Det var måske et billigt trick. Men jeg kom da selv til at mærke, hvordan der også findes en iboende uhygge i alt det ved skolen, der aldrig forandrer sig på trods af alle mulige forsøg på at lade den løbe med tiden.


























