Det begynder som bekendelser, men ender som scenekunst. Meningen er god nok hele vejen. Der bliver virkelig tændt op under de rigtige meninger. Men da til sidst scenen er ved at blive overhældt af middelhavsbølger set fra gummibådshøjde, og et Europa klædt i rokoko ledsaget af rock er ved at drukne – da kommer teaterøjeblikket.

De deltagende asylansøgeres beretninger kan få selv en sten til at græde. Den unge kvinde fra Uganda fortæller, hvordan ’de’ døbte hende Ondskab, fordi hun er lesbisk. Og hvordan ’de’ solgte hende til et ægteskab for en ko.