Lyt til artiklen
Mary Shelleys kultroman ’Frankenstein’ fra 1818 undersøger menneskets urgamle drøm om at agere gud og skabe et væsen i eget billede. Aarhus Teater viser drømmen som et psykologisk symptom på omsorgssvigt og manglende evne til at elske.
LÆS OGSÅ Monstrene dominerer efterårets teaterscener
Nick Dears nutidige sceneversion af romanen diskuterer ikke rigtig de etiske implikationer af kunstigt liv, men vil hellere trykke på tårekanalerne. Fint nok. Til gengæld bliver det noget tungt, når de store spørgsmål ikke pakkes ud af Shelleys kristne moraldiskussion fra 1800-tallet.
Hvad med de mange muligheder for at skabe liv ud af ingenting, vi har – og bruger – i dag, længe efter Guds død? Spejling af vort eget indre monster Videnskabsmanden Victor Frankenstein har lidt under ikke at elske og ikke at være elsket, og derfor har han hengivet sig til videnskabens kolde kunst og skabt en kompensation. Iscenesætteren Lars Romann Engel integrerer filmsekvenser i forestillingen, så den psykologiske tolkning kommer helt frem til scenekanten.
