Lyt til artiklen
Tungt stavrer hun omkring med blikket fuldt af angst, afmagt og tomhed. Spørgende ser hun ud på os. Mørket har bredt sig. Det er en stærk kulmination på en time i demenslandets skygge. Her har Margrethe siddet i sin brune stue – bornholmeruret tikker, og pauserne bliver længere og længere, i takt med at sygdommen sniger sig ind på hende. Livet er så afgjort ikke noget, som den lille, spinkle kvinde i begyndelsen er færdig med.
Sonja Oppenhagen har styr på den læggede nederdel og muntert liv i øjnene. Ikke noget med bare at sidde og glo ud ad vinduet eller ind i tv-skærmen dagen lang, som hendes mand, Herman, gør det.
