På en af mine foretrukne lp’er med det nu desværre hedengangne ensemble Fessor’s Big City Band – deres vistnok anden langspiller fra 1972 – lyder titel og tekst på et af numrene: ’Everyday I Have the Blues’. Det er en klassiker, skrevet af legenden Memphis Slim, der måske nok havde den daglige blues på en lidt anden måde end de danske jazz-styrvolter, hvis blå sindelag kunne mistænkes for at være af den type, der går over i løbet af formiddagen, hvis kaffen får et skud Kron, for nu at henvise til en anden klassisk sang: svenskernes og Evert Taubes elskede ’Calle Schewens vals’.
Skulle man imidlertid synge en tidssvarende udgave af den gamle sang, kunne man meget passende omdøbe den til ’Everyday I GET the Blues’. For i vore dødsscrollende tider er det faktisk sådan, at man hver evig eneste forbandede dag bibringes et vred information, der får humøret til at dykke bare en lille smule og til gengæld ængstelsen til at stige et nøk på Schopenhauer-skalaen.
