Hvis man tænker over det, så er døden måske det mest demokratiske forhold, der findes i denne verden. Den kan komme pludseligt og brutalt, eller den kan lade vente på sig og være en fin afslutning. Men uanset hvad, så kommer den. Til de rige og de fattige. De magtfulde og de magtesløse. Vi skal alle dø, og der er intet, vi kan gøre ved det.
Og måske er det netop uomgængeligheden, der gør, at mennesket alligevel i tusinder af år har forsøgt at undgå døden. Alkymister ledte efter Livets Eliksir, opdagelsesrejsende søgte Ungdommens Kilde og Indiana Jones jagtede Den Hellige Gral. Det kan jo synes åndssvagt at bruge tid på at ændre det eneste, der med sikkerhed ikke kan ændres, men vores art har aldrig været gode til kontroltab, så set i det lys er det måske også noget af det mest menneskelige, man kan tage sig til.
