En af mine indsigtsfulde venner ynder at kommentere verdens gang med udtrykket ’you can’t make shit like that up’. Det siger og skriver han, når det hele bliver lovligt kulørt. Og han mener dermed, at havde nogen præsenteret dette eller hint forløb eller fænomen fra den skinbarlige virkeligheds veritable verden i en fiktionssammenhæng, ville vedkommende få besked på at styre sin brandert eller droppe lsd som en del af morgenbordets glæder.
Den tanke rammer mig hårdt, når jeg ser nyheder i fjernsynet i disse dage. Det er ikke første ombæring. Til gengæld er fornemmelsen af absurditet og mangel på mening stærkere end før. Det er, som om Samuel Beckett og Eugène Ionesco har sneget sig ind i nyhedsudsendelsernes maskinrum, hvor de sidder og digter løs, stærkere end en hest kan rende.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























