Det er fornemt og skønt, at DR stadig har P8 Jazz. Men det er altså dårlig stil, at man bruger så forholdsvis lidt energi på at fortælle om de medvirkende, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Det er jazz, det er dejligt, men gid det blev deklareret ordentligt

Pianisten Bill Evans, bassisten Eddie Gomez og den danske trommeslager Alex Riel fra en optagelse i Radiohuset i 1966.  Foto: DR
Pianisten Bill Evans, bassisten Eddie Gomez og den danske trommeslager Alex Riel fra en optagelse i Radiohuset i 1966. Foto: DR
Lyt til artiklen

Det bør ikke komme som en overraskelse for ret mange, at denne skribent er mere end almindeligt glad for musik i almindelighed og jazz i særdeleshed. Jeg lever efter det husråd, den afdøde livskunstner Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, Tykke, Bobby Ewing samt Frank of Denmark med mere, promoverede ivrigt: Jazz er godt, tag jazz hver dag.

Og der går – med meget få undtagelser – ikke en dag, hvor Bill Evans, Cannonball Adderley, Louis Armstrong, Miles Davis, Charlie Parker, Pernille Bévort, Stan Getz eller andre ikke rammer mine trommehinder og forsøder eksistensen. Det er så dejligt nemt at smide en plade på grammofonen og så tulle rytmisk omkring på kosmiske strømpefødder, mens man forsøger at få en idé eller folder håndklæder og T-shirts. Eller fylder blæk på fyldepenne eller drikker te.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her