Mens vores public service-kanal DR længe ikke har interesseret sig for organiseret kultur såsom litteratur, teater, film og professionel malerkunst, har man altid haft en vidtgående faible for organiseret mandehørm. Programmet ’Nak og æd’ blev med sin rustikke lejrbålsspisning til (mande?)kult. Om ikke at nedlægge vildt, men nakke det. Og, da mennesket er et pattedyr, æde, ikke spise, ude i naturen – ganske som andre pattedyr.

Muligvis som en modgift til kulturradikalisme og anden urban livsstil blev programmet i årevis dyrket som fandenivoldsk naturlighed. Versus friseret bordskik med kniv og gaffel, krystalglas og kultiveret konversation.