Hvordan man end vender og drejer det, er et kunstværk altid summen af en persons gemyt, miljø, samtid og indtryk. Sat på ligning betegner det ’udtryk, som har gjort indtryk og derfor er blevet til et andet udtryk’. Og stikker interessen for kultur dybere end til blot at kaste et blik på plakaten med de udtrådte støvler, eksempelvis til at spørge, hvem er ham der Vincent egentlig, vil man fornøje sig umådeligt over dokumentarfilmintruktøren Torben Skjødt Jensen og billedkunstneren Martin Bigums serie ’Mit livs kunst – med Martin Bigum’.
Her kommer man nemlig med i værkstedet og får serveret en reflekteret forklaring på, hvad der er på spil i værkerne og mennesket bag dem.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























