28-årige Laftys hjem er en offentlig kirkegård i Liberia. Her sover hun og 900 andre tidligere børnesoldater på knogler og kranier i gravkapsler, de har brudt op. Lafty er prostitueret og afhængig af stoffer, og så drømmer hun om en dag at blive ’money-woman’. Altså milliardær.
Lafty er en af de skæbner, man møder i den japanske maddokumentar ’Hård kost’, der ikke gør dig særlig meget klogere på mad, men meget klogere på dem, der spiser den. I de mest afsides kroge i verden. Programmet besøger blandt andet Liberia, Sibirien og den mest hårdkogte del af Californien.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























