En sort limousine ruller op foran en ødegård, hvor Jonatan Spang med en baby på maven står og hugger brænde på gårdspladsen. Ud stiger Charlotte Fich, og hun skal forestille en DR-topchef, som vil lokke Spang tilbage til satirens hamsterhjul. Han nægter til at begynde med, henviser til, at han er en anden nu, har familie og har lagt satiren bag sig. Men efter et antal godbidder falder talen på tvungen barsel til fædre, og så kan den erfarne standup-komiker ikke holde sig længere. Pyt med ungen i slyngen og øksen, brændet og idyllen. Arbejdet kalder.
Og hvor er det godt, at Spang er med i mediemøllen igen. For det er blandt andet på grund af ham, man ikke forfalder til uhæmmet krampegråd over tingenes tilstand, men i stedet griner, så tårerne triller. I disse sære tider er satirens lavthængende frugter gefundenes Fressen for kynikere og et nogenlunde stabilt bolværk mod vanviddet. ’Laughin’ to Keep From Cryin’’, som en vidunderlig lp med Lester Young fra 1958 hedder, hvor han blandt andet og i selskab med Roy Eldridge og Harry ’Sweets’ Edison spiller Gershwins ’They Can’t Take That Away From Me’.
