At begrebet sandhed har et vanskeligt forhold til politik, har forfatteren og tænkeren Hannah Arendt skrevet om i den læseværdige bog ’Om sandhed og løgn i politik’, der blev oversat til dansk sidste år. For politikere er det en hverdagssyssel at fremstille kendsgerninger og fakta på en måde, så netop deres side af sagen fremstår på en for dem fordelagtig måde. Og i højspændte sager, som minksagen lige nu, præsenteres offentligheden for en lind strøm af ofte modstridende udlægninger af kendsgerninger og må til sidst finde vej i et net af forvirring og misinformation fra flere sider.
Onsdag aften holdt statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af justitsminister Nick Hækkerup (S) et pressemøde for at forsøge at dæmpe sagen, der den seneste uge er blevet om muligt endnu mere alvorlig for regeringen med oplysningerne om, at den har slettet sms’er om sagen og siden været træg med fremlæggelsen af dem til kommissionen.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























