Den åbenbart brandvarme, kontroversielle og vist nok nærmest pinlige – i alle fald for visse personer – spionsag er afsluttet med en rapport, der frikender de embedsmænd, der ellers var sendt hjem og en tid lang så ud til at miste både hæder, ære og retten til at færdes på de bonede gulve. Akkurat hvad der er blevet undersøgt og på hvilket grundlag, er desværre ikke helt offentligt tilgængeligt, fordi vi har at gøre med sager, der vedrører nationens sikkerhed. Og så kan skeptikere, kritikere og åbenhedsaktivister ellers råbe, male bannere samt stå på et ben og sige som en kalkun: Der er lukket, slukket og ingen adgang for uvedkommende.
For at demokratiets lys fortsat kan skinne over vort vidunderlige lille land, er det nødvendigt, at mystikkens mørke forbliver sænket over en ting eller to. Ifølge tidligere minister og chefideolog i Venstre Claus Hjort Frederiksen er hemmelighedskræmmeri en forudsætning for det åbne samfund. Meningen med efterretningstjenester, skæg og blå briller med videre er, at ikke alle og enhver kan gå ind fra gaden og komponere popsange med tekster fra dybt fortrolige papirer.
