For en del år siden fik min hustru et brev fra en advokatforretning i det sønderjyske. »Nå for pokker«, sagde vi nærmest i kor, da vi så den flotte A4-kuvert. Labert kvalitetspapir med reliefmonogram.

Det viste sig, at det var en faster, der var afgået ved døden, og efter temmelig megen søgen havde bobestyrerne fundet frem til de efterladte i København. Det var selvsagt trist at erfare, at den skægge faster, med hvem vi ikke havde haft noget videre at gøre, siden hun flyttede fra hovedstaden, var borte. Men på den anden side fedt nok, at der røg en temmelig pæn klatskilling ind på kontoen.