Knud Romer kan ikke finde sine bukser. Det går ham helt vildt på. For så kan det nemlig ende med, at han bliver nødt til at tage et par andre sorte habitbukser på. Og så kommer han ifølge sig selv til at ligne en idiot i tofarvet jakkesæt. Rolig nu, ville mange sikkert sige. Sort er vel sort. Ingen lægger vel mærke til, om bukserne hidrører fra en noget ældre omgang Armani.
Men når man er i et så gennemsemiotiseret og æstetiseret univers som Knud Romers, gælder det, at stilen er manden. Og er man først derhenne, hvor man end ikke kan matche over- og underdel på sin habit, ja, så er man akkurat den blinde stakkel, Romer så nødig vil være. Han vil ikke være offer. Ikke have hjælpemidler stillet til rådighed fra Blindesamfundet. Han vil bare være sig selv: Knud Romer, forfatter, der smøger sin pibe, spiser karrysild til frokost og kigger ud på verden fra sit vindue.
