Det var op ad bakke for Carl Th. Dreyer overhovedet at få lov at lave sort-hvid-filmen ’Gertrud’. I dag kaldes den et mesterværk, men hvordan passer det med, at den svenske instruktør Ruben Östlund kalder danske film kedelige, spørger Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Danmarks måske mest kedelige film er med på listen over verdens 100 bedste
Udsendelsen om Carl Th. Dreyers film 'Gertrud' er næsten for kort til at få fortalt hele historien, blandt andet om skuespilleren Nina Pens Rodes skæbne. Her ses hun over for Baard Owe i filmen. Foto: Else Kjær
Lyt til artiklen
Henter...
Under stor ståhej har den svenske dobbelte Cannes-vinder, filminstruktøren Ruben Östlund, været ude med den store skandinaviske rive efter danske film. De er for kedelige og vil kun fortælle en god historie med en begyndelse, en midte og en slutning i konventionel kronologi. Og ikke som hos filmguden Godard i henkastet og tilfældig visuel rækkefølge. Den stille og fine ’Resten af livet’ er et sådant trekantsdrama, hvor trekantens ben synes trukket ret langt i retning af det trælse.
Nu er det ikke nødvendigvis altid nogen dårlig ting at være lang i spyttet. Måske er vi danskere i modsætning til de sanselige og sprælske svenskere et kedsomt, konservativt folkefærd, også når vi drejer film. Danmarks måske mest kedelige film er på listen over verdens 100 bedste film. Nemlig Carl Th. Dreyers mesterværk ’Gertrud’ fra 1964.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
