Det hed ’de store fødselsår’ efter Anden Verdenskrig, men selvfølgelig skulle det siges på engelsk, nåh ja, nok snarere amerikansk, så derfor blev det babyboom og derefter boomere – omfattende de årgange, der kom til verden mellem 1946 og 1964, og som i dag får skylden for alverdens ting.
Boomerne fra 1946 er på vej i graven og fylder derfor ikke så meget i samfundet længere, mens boomerne fra 50’erne og 60’erne stadig er i fuld sving – og især de sidstnævnte har stadig indflydelse i samfundets magtapparat. Vi er, for jeg er en af dem, ’alle’ blevet boligmillionærer, vi fiser og farer til udlandet flere gange om året, vi lever på første klasse, æder og drikker de bedste sager, dyrker de bedste borgerlige kulturudbud, lader os massere og går til fodterapeut – for derefter at belønne os selv med et godt restaurantbesøg oven på anstrengelserne.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























