Musikeren Mads Damsgaard Kristiansen pendulerer mellem mindreværd og storhedsvanvid – en såre menneskelig konflikt, mener Dorte Hygum Sørensen.
Det gør ondt at se ham stå på Roskilde uden sit band
Mads Damsgaard Kristiansen har længe drømt om et gennembrud som musiker. Nu spørger han nogle gange sig selv, om han skal finde en ny drøm. Foto: Fryd Frydendahl
Lyt til artiklen
Henter...
Det kan tippe i ham i løbet af ingen tid. Det ene øjeblik er Mads Damsgaard Kristiansen fuld af håb om og lyst til at få det helt store musikalske gennembrud sammen med resten af bandet Goss. Ja, han er så nærværende og smittende energisk som performer, at det er svært at forstå, at han ikke for længst er blevet en stjerne, også for ham selv.
Det næste øjeblik tvivler han på, at det nogensinde vil ske, nu hvor han nærmer sig de 40 og kan se tilbage på mange år, hvor gennembruddet sommetider var meget tæt på og alligevel undslap ham.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
