Forskellige mennesker stiller forskellige krav til den mad, de spiser. For nogle gælder blot den ældgamle maksime om, at der skal være rigeligt med sovs til, og så skal det kunne moses, mens andre vil have æstetisk sublime serveringer tilberedt af eksklusive råvarer. Spørger man en mand som James Price, der, når han ikke svinger taktstokken foran et revyorkester – i år som noget nyt Tivolis – eller agerer restaurant-manager eller fyrer madbrandere af med brormand Adam, har sin egen YouTube-kanal med ganske mange følgere, vil han givetvis svare, at det skal smage rigtig godt. Og så skal det være hyggeligt.

Hvordan det rent faktisk smager, det, som han frembringer i sit køkken for rullende kamera, skal undertegnede ikke kunne sige. Men at dømme efter krydringen mangler der sjældent hverken salt, peber eller lidt sukker. Og der spares heller ikke på kalorierne. For smagen sidder – siges det – i fedtet. Men ifølge James smager det hamrende godt, vildt godt, ja, af og til ligefrem sindssygt godt. Og man tror på ham, fordi han med et overbevisende smil ser på én, mens han tygger af munden. Desuden ser det appetitligt ud. Anrettet pænt uden at være prangende på nydeligt porcelæn og med passende drikkevarer i de rette glas. En opdragelse i den borgerlige ende af samfundet fornægter sig ikke, selv om underlægningsmusikken indimellem jazzer sprælsk – uden at kamme over i det avantgardistiske.