DR’s fremragende program ’Stormen på Bastillen’ redegør eksemplarisk for den mere realistiske end revolutionære sammenhæng bag gnisten til den franske revolution, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Hvad skete der egentlig i Paris den lange varme solrige julidag i 1789? Det sætter DR skik på
Stormen mod Bastillen var først og fremmest en reaktion på hungersnød, arbejdsløshed og kongens og hofadelens negligering af tidernes skift, den sociale armod. Det fremgår af DR's dokumentar. Foto: DR
Lyt til artiklen
Henter...
I modsætning til vores grundlovsdag, hvor rørstrømske politikere maner højt med mundsvejr og bragesnak, er Frankrigs bastilledag fest og farver, sang og gang i gaden. Okay med pompøse militærparader, men ellers bægerklang og svingom hos brandmændene og på byens torv.
I jubilæumsåret 1989 sang afroamerikanske Jessye Norman 14. juli i Paris ’Marseillaisen’ med flammende patos og skarpskuende stolthed, så ikke et republikansk øje var tørt. Ud over at være den franske republiks nationaldag er det jo også tidehverv for kongedømmernes Europa. Lige meget hvor mange billedblade vil monarki efter den dag rime på tyranni.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
