Af alle denne uheldsvangre verdens mest ligegyldige, ubetydelige og latterlige ting er sport den absolut vigtigste. Og herunder er – set med mine øjne – cykelløb i en klasse for sig. Derfor er det med fremskudt brystkasse, gåsehud, strittende ører og øjne på stilke samt forventningens kildrende glæde, at jeg i dag konstaterer, at Tour de France begynder. Tak for det.
Tre uger varer det klassiske, barske og mytiske cykelløb. For et år siden havde løbet afsæt i Danmark, i år går starten fra Baskerlandet i Spanien, og det bliver lige så drønende, som det var her i landet. Og er det på nogen måde muligt – og jeg vil gå temmelig langt, for at det bliver det – så vil jeg sidde i mit stamhjørne i sofaen hver eftermiddag og slubre ord og billeder i mig; tage det hele ind, tygge grundigt og nyde alt.
