Der findes et gammelt mundheld, der siger, at vi aldrig er mere end ni måltider fra anarki – tomme maver fører lynhurtigt til oprør og kaos. Efter at have set TV 2-dokumentaren ’Balladen om kolonihaven’ føler jeg mig overbevist om, at vi faktisk er endnu tættere på det civiliserede samfunds kollaps. Glem de ni måltider. Prøv med ni tidsler i hækken.
I programmet følger vi dagen og vejen i haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde. Sammen med blomster og græs vokser her et minisamfund, der er inficeret til roden med magtkampe, intriger og småkorruption. Det bliver til fuldstændig fantastisk fjernsyn, men også et spejl på problemerne i vores eget samfund.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























