‘I hus til halsen’ vender tilbage med store ændringer, hed det, da den nye sæson skulle lanceres op til årsskiftet. Her må jeg nok indse, at DR og jeg har en noget divergerende opfattelse af størrelsesforhold.
Bevares, de har lagt hele sæsonen ud på DRTV, så man kan svælge i økonomiske blindgyder, håb og– nå ja – håndværker Dennis Lindequist i syv timer i træk i forhold til tidligere, hvor vi måtte vente en uge på et nyt fix. De har angiveligt også større fokus på fællesskabet, så lokale kræfter skal engageres endnu mere i at svinge malerpensler og bage bradepandekager.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























