Seriefans kender og elsker ’Breaking Bad’, fortællingen om den i det daglige lidt grå kemilærer Walter White, der ved skæbnens mellemkomst bliver narkobaronen Heisenberg og i den sammenhæng mobiliserer ukendte sider af sig selv.
En moderne antihelt, som vi hepper på, fordi historien om ham fortælles på en sådan måde, at vi kan identificere os med ham på et følelsesmæssigt plan: skvattet, underhunden og hverdagsmennesket, som pludselig får gennemslagskraft og giver verden buksevand. Og det, selv om der er tale om en gemen forbryder, som medvirker til modbydeligheder, der får fatale konsekvenser for en større gruppe mennesker.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























