Sikke en røre det skabte, da en amerikansk journalist med plettet ry for et par måneder siden vadede ind i Kreml og talte med den russiske præsident. Omgivet af russiske flag og hvide krummelurer gav Putin en løgnagtig lektion i russisk og polsk historie, mens den forvirrede amerikaner forsøgte at dreje samtalen ind på krigen i Ukraine og demokraternes dumhed.
Nu har TV 2’s nye mellemøstkorrespondent, Rasmus Tantholdt, på en måde gjort Carlson kunsten efter. Forleden fandt han vej til en anden af mørkets fyrster, Hamas-lederen Osama Hamdan, og det 24 minutter lange interview om krigen i Gaza og ofringerne af civile liv har allerede forårsaget ballade, ikke mindst på de sociale medier.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























