Hvordan mon et møde mellem en sammenbidt, alvorlig japansk tegneseriehelt og Mickey Mouse ville forløbe? Med hvilke trick ville man kunne forpurre den onde ’Pirates of the Caribbean’-kaptajn Barbossas planer?
Og hvad gemmer der sig egentlig bag facaden i halloween-byen fra ’The Nightmare Before Christmas’? Det er blot nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i ’Kingdom Hearts II’, det andet samarbejde mellem Walt Disney og de japanske ’Final Fantasy’-udviklere Square. Resultatet er et actionrollespil, der nok kan dømmes stilforvirret og sjældent helt gennemskueligt, men altid eksemplarisk underholdende. Som i forgængeren spiller man i første del af spillet rollen som den unge Sora, der – bevæbnet med det magiske nøglevåben Keyblade – rejser ind og ud af velkendte Disneyuniverser i kampen mod det onde. Port Royale-havnebyen fra ’Pirates of the Caribbean’, dragelandet fra ’Mulan’, græsk mytologi fra ’Herkules’ og Hundredmeterskoven fra ’Peter Plys’ er blot et lille udpluk af de velkendte eksotiske egne, man skal frelse fra de mørke, mystiske monstre kaldet De Hjerteløse. Moralske spørgsmål Det ene øjeblik står man således og taler med de (tro)faste rejsesvende Anders And og Fedtmule, det næste er man i kamp for den ranglede skeletpoet Jack fra ’The Nightmare Before Christmas’. En efter en tager den ene velanimerede, ofte velkendte animationssekvens fra tegneserierne og -filmene over efter den anden, og langsomt folder en både episk og etisk fortælling sig ud. Hvor trækkes grænsen mellem godt og ondt, hvordan tackles (selv)kærlighed, kærlighed og venskab, og hvor langt er man villig til at gå for andre? ’Kingdom Hearts II’ er ikke bange for skiftevis at tale til den legesyge og den mere modne eftertænksomhed, og det eneste kritikpunkt er egentlig tempoet. Nogle gange bliver de 10-12-minutters mellemsekvenser for meget; nogle gange er overvægten af passiv fortælling over for interaktive spilopgaver for stor. Heldigvis dog småting i det store hele. Nem at fortabe sig i ’Kingdom Hearts II’ er en ekstremt velfungerende fortælling forklædt som et computerspil. De forskellige opgaver, man skal løse som Sora, spænder fra små og simple mini-spil, hvor man skal trykke på X-knappen rytmisk for at undgå rullesten, faldlemme og andre fælder, til større dueller, hvor man skal hoppe, finte og løbe omkring en af De Hjerteløse, indtil man får mulighed for at plante et afgørende hug med sit sværd. Enkelte steder er det moderat udfordrende, men ofte ganske lette opgaver for alle andre end de yngste børn. De basale hop-, parér-, angrib- og finte-ordrer klares med ét klik, men denne gang er der dog flere knapkombinationer samt mulighed for at skifte figur under kampene – for eksempel som Anders And med helt andre taktikker og evner. Et velkomment tiltag. Der er oven i købet lidt rollespil og lidt dialogvalg fra adventuregenren indlejret, men det ændrer ikke ved, at ’Kingdom Hearts II’ udelukkende er interessant i sin lødige afbildning af de mangefarvede Disneyverdener. Spillet både ligner, lyder og føles som vaskeægte Disneymagi tilsat et delikat pift af Squares fængslende japanske rollespilsverden. Og taler vi et konsolrollespil, bliver det næppe meget bedre.
