Strategi- og simulatorguruen Sid Meier giver os endnu en lettilgængelig opdatering af en af sine spilklassikere. Sidst var det ’Pirates!’, denne gang er det ’Railroad Tycoon’ fra 1990. Som i originalen er målet at opbygge sit jernbaneimperium ved at trække de mest profitable togruter. Hver by har deres eget udbud og efterspørgsel af varer. Post og passagerer er som regel sikre bud, men de store penge ligger i godstransport – at bringe råvarer til industriforarbejdning og videre til byer, som efterspørger den pågældende vare. Spiller man alene, vælger man først et scenario, eksempelvis fra guldfeberens Californien til verdenskrigenes Europa, og får derpå tildelt konkrete mål såsom at forbinde to byer inden et bestemt år, at slå en fartrekord eller bidrage til krigsindsatsen med troppetransporter og våbenindustri. Den interessante fornyelse ligger dog i spillets internet- og netværksfunktion, hvor op til fire spillere kan konkurrere om først få opbygget deres jernbaneimperier og knuse modstanderne. Her mærkes det for alvor, at ’Railroads!’ er et realtime-strategispil, og det er en fryd at lægge sine spor i vejen for rivalerne eller overbyde hinanden i hæsblæsende auktioner om aktier, virksomheder eller patenter, som sikrer én et teknologisk forspring. Målgruppen er bredere end forgængerens, og brugerfladen kan dårligt blive simplere. Når man lægger skinner, skubbes bygninger til side, og spillet sørger selv for at bygge broer og tunneler, hvor det er nødvendigt. Selv om 3D-perspektivet begrænser overblikket noget, øger de flotte, detaljerede landskaber lysten til at se sine tog suse gennem dem og gør sammen med de historiske lokomotiver ’Railroads!’ til et paradis for modelbaneentusiaster.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce