Nice nisse

Stilen i Noddy er farverig, afvæbnende nuttet og fantasifuld i et univers gennemsyret af sødme og uskyldighed. Her skal Noddy hjælpe med at rydde op og sætte ting på plads, for generelt er missionerne overskuelige og klare. Al tale er på dansk, så selv de mindste kan være med.
Stilen i Noddy er farverig, afvæbnende nuttet og fantasifuld i et univers gennemsyret af sødme og uskyldighed. Her skal Noddy hjælpe med at rydde op og sætte ting på plads, for generelt er missionerne overskuelige og klare. Al tale er på dansk, så selv de mindste kan være med.
Lyt til artiklen

Mens Lørdagslivs 5-årige anmelder storsmilende tøffer rundt med nissen Noddy i en forvokset radiobil og brager ind i skilte og træer, giver det pudsige ekkoer til voksenspillet ’Grand Theft Auto’.

Men i Noddys verden er vold, narko og skydevåben heldigvis erstattet af søde nisser, spraglede farver og gennemført feel good-stemning. Med eksemplarisk overskuelighed, let styring og god skiltning af alle gåder er ’Noddy og Tryllebogen’ et kærkomment børnespil til PlayStation 2, som selv de mindste unger kan spille – også uden utidig voksen indblanding. Miseren i spillet er, at drillenisserne Lusk og Grumme spreder uro i Legeland, så Noddy må træde til for at hjælpe. Det fører til tilpas varierede opgaver, hvor Noddy f.eks. skal agere cafétjener, rydde op eller lave is til kunderne i et elementært, men veludført huskespil. Spillets åbenhed gør, at ungerne kan fuldføre missionerne i tilfældig rækkefølge. De bliver nærmest slæbt ved hånden hele vejen igennem, idet der altid er hjælp i form af hoppende pile eller stjerneglimmer, der tydeligt angiver, hvor Noddy skal futte hen for at komme videre. Måske for nemt, men fordelen er, at selv de mindste spillere hurtigt lærer at styre spillet helt selv, hvilket gav både smil og selvtillid hos vores børnetester. Af og til går spillets ellers høje pædagogiske tilgang dog fløjten f.eks. i en enkelt mission, hvor Noddy skal finde en række forsvundne børn, men forklaringen på, hvordan det skal foregår, er mangelfuld. Ellers er allerstørste irritationsmoment spillets umanerligt lange loadetider. ’Noddy og Tryllebogen’ er – meget i stil med sidste års solide ’Morten Skildpadde’-spil – gedigne førstegangsspil for de yngste spillere i familien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her