Umiddelbart kan de lyde som en umulighed, men igen i år lægger IT-Universitetet i København rammer til årets kreative spilworkshop Nordic Game Jam, hvor alle vordende spiludviklere inviteres til at netværke med forskere, studerende og professionelle.
Målet er at skabe et færdigt spilkoncept i løbet af perioden fra fredag 2. februar til søndag 4. februar, hvor der kåres to vindere: Den ene udpeges af publikum, den anden af et ekspertpanel.



























