Slapt zombieskydetelt

Zombier er der på alle tidspunkter nok af i 'Umbrella Chronicles', og hver især har de et svagt punkt, som man gør klogt i hurtigt at finde og udnytte.
Zombier er der på alle tidspunkter nok af i 'Umbrella Chronicles', og hver især har de et svagt punkt, som man gør klogt i hurtigt at finde og udnytte.
Lyt til artiklen

Såret, omringet af levende døde, og et pludselig meget tomt klik fra pistolen er en typisk scene fra ethvert ’Resident Evil’-spil.

Dog er problemet med manglende ammunition aldrig aktuelt i det seneste udspil, ’Umbrella Chronicles’, for hvad der før var et gennemtænkt actionspil, hvor man gik forsigtigt frem, er dette spin-off-spil blevet forvandlet til et tankeløst skydespil. Som var man surret fast til en rutsjebanevogn, er vejene gennem alle banerne forudbestemt, og den eneste indflydelse, man har som spiller, er sigtekornet på skærmen, som man styrer med Wiimoten. Hver bane kan og bør gennemspilles adskillige gange for at indsamle nye våben og dertilhørende opgraderinger, men da man ingen bevægelsesfrihed har, bliver rutsjebaneturene hurtigt kedelige. Yderligere synes kontrollen en tand upræcis, og helt hjernedød er måden, man genlader sit våben på, idet det kræver, at man ryster Wiis controller rundt og derved mister sigtet. Men selv med disse fejl er ’Umbrella Chronicles’ en middelgod gang tidsfordriv, særligt hvis man er to spillere og har brug for at koble af til en omgang hjernedød zombiemassakrering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her