Dansk adjunkt er uenig i konklusionen i ny stor amerikansk undersøgelse, der siger, at børn bliver aggressive af voldelige computerspil.
»Langtidseffekten af spil er næsten umulig at undersøge, så fra mit perspektiv kan det aldrig være sandt. Det her område er for komplekst til, at man kan komme med den slags entydige sammenhænge«.
Det siger adjunkt ved IT-Universitetet i København og direktør i Serious Games Interactive, Simon Egenfeldt-Nielsen, der understreger, at han ikke har set hele den amerikanske undersøgelse.




























