Catz’ er efterfølgeren til et spil, der hed det samme og var et virtuelt kæledyr.
Teksten bag på kassetten lyder unægtelig, som om den nye ’Catz’ er noget af det samme, derfor er overraskelsen stor, når ingen af de dele, der er beskrevet, rent faktisk findes i spillet.
I stedet er der tale om et katteeventyr, hvor en naiv kat kommer til at sætte den onde ulv lvlet fri, hvorefter ulven stjæler den magiske hat og ødelægger landsbyen. Spilleren er den uheldige nysgerrige mis og skal nu få byen repareret og tage opgøret med lvlet (sådan staves det og nej, jeg ved ikke hvordan det udtales – mit råd til andre højtlæsende forældre er at opfinde et nyt navn og holde sig til det).
Igen har vi fat i et spil, der med historiens banalitet, nemme spil og en stor katteudklædningsdel appellerer til de mindre børn. Desværre skal boksens løfte om et spil på dansk tages med forbehold. Der er nemlig blot danske undertekster, og de er oversat af enten en klamphugger eller en maskine. Og selv om de er forkerte, så er der mange af dem. Ordene. Derfor kan man som forældre godt finde brillerne frem, væbne sig med tålmodighed og læse den gnidrede tekst højt. Fantasiforladt spilverden
Grafikken ville blive betegnet som dårlig selv på forrige generations konsoller. De 40 katteracer er på nær deres påklistrede hår ganske nydelige – resten af denne spilverden er fantasiforladt og helt blottet for overraskelser og charme.
Når det er sagt, er der mange opgaver, der skal løses, og minispil, der skal spilles. Godt nok mest af ’hent lige X’-varianten, men ungerne ænser det næppe. Der er også en række minispil med mulighed for at fange dyr og finde skatte, der lukker op for udklædningsmuligheder til ens kat.
Styringen i minispillene udnytter Wiis særegenhed fint, men styreformen, hvor der konstant skal peges på skærmen, er hård ved små barnearme.
