Star Wars-skak

Lyt til artiklen

’Khet’ er som en futuristisk udgave af skak: To spillere skal udmanøvrere hinandens brikker for i sidste ende at få modstanderens konge – i dette tilfælde kaldet farao – ned med nakken.

Men mens skak er en nærkampssport, er ’Khet’ en mere klinisk affære, for de nævnte røde knapper sender en laserstråle ud. Rammer denne stråle en brik, er den elimineret. Brikkerne i sig selv kan altså ikke slå hinanden ud, blot sende laserlyset videre ved hjælp af spejle. Denne ’dødsstråle’ er spillets store trækplaster og underholdningsmoment, ikke mindst fordi man hurtigt indser, at strålen ikke tager hensyn til brikkernes farve, og selvmord derfor er en konstant overhængende fare. Ofte skiftede et spil lynhurtigt fra en effektiv offensiv til et truende kollaps for den ene part, fordi modspilleren havde stillet en djævelsk pyramide i den bane, ens laser fulgte. Til spildesignerne bag skal der uddeles uforbeholden ros til de medfølgende spilregler: Et kvarter efter spillet var pakket ud, var vi i gang, forundrede over laserens bane rundt mellem spejlene og jublende over spillets mange variationsmuligheder. Khet er et taktisk så avanceret spil, at det godt kan afskrække de fleste. Således er fremtidens skak landet: designet, så deltagerne kan få moderne teknik, tilpasse længden af spillet efter det aktuelle behov og glæde sig over, at selv det mest truende nederlag kan ændre sig til triumf på et splitsekund. Det er skak, som Han Solo og Luke Skywalker havde foretrukket det på de lange, mørke nætter ude i Mælkevejen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her