Hvad hed angriberen, der 5. november 2003 scorede fire mål i Monacos 8-3 sejr over Deportivo? Hvilket land kommer PSV’s DaMarcus Beasley fra: USA, Jamaica eller England? Indimellem er der videoklip, hvor man skal gætte, om bolden går i mål eller ej – og indimellem er der stillbilleder, hvor man skal gætte den bortretoucherede bolds position. Sådan er udfordringerne i dvd-spillet ’UEFA Champions League’, der med en træt, tør udgave af sportsvært og kommentator Carsten Werge forsøger at slå plat på klubfodboldens ypperste turnering. Man behøver blot en skærm, en dvd-afspiller og en fjernbetjening. Svar rigtigt, og du rykker frem på banen; svar forkert, og modstanderen får bolden. Desværre er dette fodboldens ’Trivial Pursuit’ både mere gråt og kedeligt end januarskyer over det gamle Wembley Stadion og mere forudsigeligt end en fodboldtræners kommentarer før og efter en kamp. Hvem-, hvad-, hvor-spørgsmålene er for nemme for rutinerede Champions League-seere og for svære for alle andre – enten kender man kroatiske Dado Prso for de fire mål eller også kender man ham slet ikke! – mens videoklippene og billederne er gætværk, der er sjovt de første fem minutter og derefter blot irriterende. Endnu værre end spørgsmålenes kvalitet er deres kvantitet: Der er simpelthen ikke nok. Der er faktisk så få, at denne anmelder hele tre gange i løbet af en 15 minutters dyst mod en ven løb ind i tæt beslægtede spørgsmål: For eksempel at blive spurgt om, i hvilken britisk klub Dortmund-spilleren Karl-Heinz Riedle spillede sidst i sin karriere (Rangers, Liverpool eller Newcastle?) for blot to minutter senere at blive spurgt om, hvilken tysk klub Karl-Heinz Riedle spillede i, før han tog til britisk fodbold? Øeh, Dortmund, måske? Decideret venstrebensarbejde. Det er godt, at den rigtige vare findes på tv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce