*Gennemtæske en hjemløs krigsveteran bare for sjovs skyld? Nej tak, der går min grænse. Også når det bare er noget, vi leger, og på en skærm. Men sådan lyder missionen i spillet, og anført af en sociopatisk anfører leder jeg efter bumsen, der bor bag en gammel skolebus. Jeg overvejer at stoppe spillet her, men er nysgerrig. I grunden burde jeg have større tiltro til engelske Rockstar – folkene der også står bag de lige dele kritikerroste og kontroversielle ’Grand Theft Auto’-spil. For missionen ender overraskende med, at mens den hjemløse skræmmer de to andre bøller, gør jeg ham en tjeneste og får en ny ven i en kostskoleverden fuld af fjender. Rockstar er vant til fordomme og kontrovers, for første gang de udgav ’Bully’ i Europa for to år siden, blev det dømt utilgiveligt og censureret på forhånd – alene fordi rammen var at ’kæmpe’ mod klikerne som elev på en kostskole. Fordommen lød, at handlingen forherliger mobning. Nyudgivelsen ’Scholarship Edition’ med flere missioner og forbedret grafik er da også denne gang blevet forbudt i Brasilien og allerede før sin lancering fordømt af den canadiske lærerforening. Men som jeg lærte af spillet, så er man i ’Bully’ aldrig selv mobber. Hovedpersonen Jimmy er et nøglebarn, der sættes på den dystre kostskole Bullworth af sin ligeglade far og stedmor. På Bullworth hersker klikerne og klichéerne fra amerikanske high school- soaps med et twist af klassisk britisk kæft trit og ensretningkostskole. Forfatterne bag spillet kender tydeligvis deres ’Nerds’, ’Heathers’ og ’Døde Poeters Klub’, når man som Jimmy skal klare opgør med bøller og kliker og hjælpe de svageste elever. Historien drives frem ved hjælp af en lang række missioner og opgaver. Klasseundervisningen i form af småspil giver Jimmy nye evner og bedre udstyr, så spillet er sværere for dem, der vælger at pjække fra timerne. Om end befriende, at muligheden er der, og ganske som i ’Grand Theft Auto’ byder grundig udforskning af skolens områder på nye opgaver og spøjse vignetter. ’Bully’ er voldeligt, men man kan vælge at slås med snakketøjet i stedet.
Slåskampen stopper, når taberen ligger ned, og i stedet for andre actionspils skånselsløse dødsstød kan man vælge at ydmyge sine fjender. Eller vælge alternativet: stoppe op og i stedet tilbyde en håndsrækning samt en prædiken om aldrig at slå på dem, der er mindre end en selv. Lad fordommene ligge, for ’Bully’ er et spil, der netop ikke vælger bøllernes side, men er samtidig voksent nok til at lade spilleren prøve og derved mærke konsekvenserne. Ultimativt er gevinsten størst ved at kæmpe på de svages side – også mod lærere og andre autoriteter på kostskolen.
