Sony PlayStation opruster - og så raser konsolkrigen videre.
For i går annoncerede Sony stolt, at PlayStation 3 siden oktober har solgt bedre end yndlingsrivalen Microsofts Xbox 360 i Europa - og derfor i dag står i over fem millioner europæiske hjem.
Xbox størst i USA
»Og det endda selv om PlayStation 3 blev lanceret 16 måneder efter Xbox 360 i Europa«, påpegede David Reeves, topchef for Sony Computer Entertainment i Europa.
I USA er billedet lige omvendt. Her har Xbox 360 stadig førertrøjen på, mens de fem millioner PS3-konsoller heller ikke slår Nintendo Wii, der formentlig har solgt mellem 7-8 millioner eksemplarer i Europa.



























