Lyt til artiklen
Hold fast, hvor er Mecanix hypnotiserende sjovt de første par gange: Placér et tandhjul, og pludselig kører alt rundt på hele brættet.
Målet er at få forbundet det gule tandhjul i toppen med ens egen farve i bunden. Efter hvert træk skal man dog stadig kunne rotere sit ’modertandhjul’ forneden, ellers har man tabt spillet. En anden taktik er derfor at spille aggressivt og gå efter at blokere for modstanderens modertandhjul, men det kan lige så hurtigt give bagslag. De konstante og hurtige skift i, hvilken spiller der har bukserne på, er afgjort en af spillets største og mest unikke forcer.
Taktikker bliver hurtigt gennemskuet
Umiddelbart ser de strategiske muligheder gode ud, men efter tre-fire spil er det nemt at gennemskue hinandens taktikker. For nemt faktisk.
Udførelsen er solid, og tandhjulsbrikkerne kan overleve slag med en lægtehammer.
De sidder også fint fast på brættet, så Mecanix er som født til at blive spillet på bilens bagsæde – modsat Oshi for eksempel.
